Vi inviterer dig til at deltage i Lyden Ud – et workshopforløb og et kreativt fællesskab, hvor vi sammen udforsker, hvad lyd kan være.

Her kan du arbejde med lyde fra omgivelserne, stemmen, objekter, fantasi og den indre verden, og være med til at skabe musik, soundscapes og lydkunst.

Der er ikke fokus på at præstere, men på at lytte, undersøge og skabe med lyd sammen med andre. Vi arbejder i enkle og trygge rammer, så alle kan være med, også hvis man ikke har erfaring med musik eller lyd før.

Sådan foregår det

Vi arbejder med at lytte, optage, eksperimentere og skabe med lyd. Undervejs undersøger vi både lydene omkring os og de lyde, vi bærer med os. Vi laver blandt andet lydoptagelser, små lydlige eksperimenter, soundscapes og skaber musik fra vores omgivelser. Undervejs vil vi gå på opdagelse i lydene omkring os og undersøge, hvordan de kan blive til materiale for kreativt arbejde. Vi vil optage og bearbejde lyd, arbejde med stemmen, objekter og forskellige lydkilder, og sammen skabe lydlandskaber og små fælles værker. Forløbet åbner et kreativt rum med plads til nysgerrighed, ro og forskellige måder at være med på.

Hvor og hvornår?

Gruppen mødes onsdage i tidsrummet 16-19, og forløbet strækker sig over 15 forløbsgange med første forløbsgang onsdag den 12. august 2026.

Hvor foregår det?

Forløbet foregår i det smukke kirkerum på Hans Bogbinders Allé 3, 2. tv. 2300 København. Workshop forløbet faciliteres af Ulrik Vincent og Puyain Sanati, som er komponister og arbejder med lydkunst og musik.