Kurser og foredrag
NCKMS tilbyder kurser for forfattere og sundhedsfaglige co-terapeuter og kvalificerer til selv at kunne organisere og gennemføre REWRITALIZE skrivegruppeforløb i psykiatrien.
CKMS kommer gerne ud og holder foredrag eller læser op.
Centret har afholdt skrivekurser for praktiserende læger som middel mod omsorgstræthed og for psykologer i psykoterapeutisk ambulatorie.
CKMS har afholdt talks på SINDS årsmøde, Husum og Roskilde bibliotek, til LitExhange Århus, Unge Kunstneres sammenslutning i Bergen, Kursus i Arts and Mental Health ved Lund Universitet, paneltalks i forbindelse med udstillinger: Soil.Sickness,Society (Kunsthal Rønnesbækholm), Alt_CPH, Forskningens døgn på Rytmisk Musikkonservatorie. Foredrag på Århus Universitet, Syddansk Universitets program for Narrativ Medicin.
Skriv til os, hvis du er interesseret i at bestille et foredrag. Vi sammensætter gerne et skræddersyet program.
CKMS’s efteruddannelse
Hvorfor en co-terapeut? Hvorfor en professionel forfatter? Hvad er supervision?
I centrets skriveworkshops handler det om at skrive – også udenfor sin diagnose, at skrive som et menneske, der ikke er bundet af de fortællinger, der allerede er skabt af diagnoser, journaler, familiefortællinger og egne fortællinger.
CKMS’ kurser er baseret på de erfaringer, vi hele tiden evaluerer på, og som vi løbende videreudvikler.
Efteruddannelsen – for forfattere såvel som co-terapeuter – formidler centrets erfaringer og den metode som er udviklet i fællesskab mellem professionelle forfattere og professionelle terapeuter.
Vi underviser i skønlitteratur på skønlitteraturens præmisser og undersøger hvad kan denne formgivning af tekst bidrage med hos psykisk sårbare?
Det er ikke dagbogen, det er ikke interviewet, det er æstetik. Hvad i teksten virker hvordan og hvorfor?
Kurset består af to kursusdage og to workshops i skrivegrupper med erfarne forfattere og co-terapeuter, hvor kursusdeltagere sidder med som føl.
På kurset får du viden om målgrupper, opbygning af et gruppeforløb med en start, en midte og en slutning. Du får indblik i samarbejdet mellem forfatter og co-terapeut og gode eksempler på litteratur, som vi har erfaringer med at bruge som inspiration i grupperne, og hvordan.
På kurset reflekterer vi i fællesskab over forskellen på at være proceslæser og produktlæser, hvordan en udøvende forfatter bruger sine kompetencer fra eget forfatterskab. Vi fortæller om supervision, som alle undervisere tilbydes af professionelle psykoterapeuter.
Kontakt sekretariatschef Anéh Hajdu på 2122 2692 for mere information om kommende kurser eller foredrag.