Åben scene

Har du lyst til at læse et digt op, spille en sang, mime, synge eller optræde med teater?
Åben Scene er din mulighed for at dele dine egen eller andres kunst, blive inspireret og være med i et fællesskab

Den sidste torsdag i hver måned er kunstneriske sjæle, patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, forskere og alle andre velkomne på Hans Bogbinders Alle 3, 2. sal tv, når Center for Kunst og Mental Sundhed (CKMS) holder Åben Scene fra kl. 16 til 18.

Hver sceneoptræden har en varighed på 8-10 minutter og tilmelding foregår ved at ringe eller skrive til værkstedsleder Peter Bjørn Franceschi.

Det er også muligt at beslutte sig spontant og bare melde sig i løbet af arrangementet. Der er ingen begrænsninger for valg af indhold eller udtryk.

Efter model fra Speakers’ Corner i London er Åben Scene et uredigeret forum, hvor ordet er helt frit og alle kan ytre sig. Det gælder deltagere på CKMS workshops, tidligere og nuværende psykiatriske patienter, fagpersoner, kunstnere, pårørende og alle andre, som har lyst til at indtage scenen. Det er naturligvis også åbent for publikum, der bare gerne vil opleve, hvordan CKMS arbejder, med hvem og hvorfor.

Åben Scene er et uformelt rum for samvær. I mødet mellem professionelle kunstnere og centrets værkstedsbrugere opstår spontant samtaler om kunst og mental sundhed. Det er Centrets intention at bidrage til mere nuancerede opfattelser af livet med en psykiatrisk diagnose og give stemmer til involverede i det psykiatriske rum.  Med det formål at reducere fordomme og stigmatisering.

Ønsker du at optræde, kan du skrive eller ringe til Peter Bjørn Franceschi for at tilmelde dig
Mail: peter.bjoern.franceschi@regionh.dk
Tlf: 2979 0345

Det Fynske
Følelsesregister

Aske Hes, Kiki Skovmand, Olivia Lund