Trisse Gejl er forfatter og siden 2018 har hun været del af vores faste forfatterkorps i CKMS og fast ansat som husforfatter. Udover at undervise skrivegrupper os os har hun undervist i kreativ skrivning i mange forskellige sammenhænge: På Syddansk Universitets skrivekunstlinje, for hjemløse, i kræftbehandlingen, i alkoholbehandlingen, for tidligere anbragte børn. Hun har dertil været del af flere forskningsprojekter og bidrager også til vores udgivelse af 2-binds værket “Skrivningens Rum” der udkommer på Forlaget KLIM i starten af 2024.

Nå ja, og så har hun jo skrevet 10 romaner, den sidste selvbiografisk. Om at være pårørende til en mor der sprang ud af vinduet. Og om den tavshed der blev tilbage i familien, hendes navn unævneligt. Og om rengøringsspanden der stod tilbage efter springet.

For vores skrivegrupper er det relevante det, at man kan bevæge “psykiatrien ind på kunstens præmisser”, som Trisse formulerer det. Og selv tage ejerskab over sin historie. Og nægte at lede det unævnelige være, for mørket vokser af ikke at blive talt om. Det fortæller Trisse om i denne podcast optaget på Folkemødet 2024. Hun fortæller også om REWRITALIZE skrivegrupperne, som vi er meget glade for at have hende med på.

Og så lige en ekstra detalje: Trisse skal lede vores første skrivegruppe i kommunalt regi, i Familiehuset i Herlev. For unge med psykisk mistrivsel. Vi ser frem til at følge også denne Trisse-skrivegruppe.

 

https://danske-podcasts.dk/podcast/socialt-indblik/hvad-vinder-vi-ved-at-skrive-om-psykisk-sygdom-med