Jobopslag: Sekretariatsleder til CKMS
Sekretariatsleder søges til Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed
Vil du stå i spidsen for opbygningen af en professionel national organisation i krydsfeltet mellem kunst, forskning, psykiatri og samfundsudvikling?
Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed søger en erfaren og udviklingsorienteret sekretariatschef, som kan sikre en velfungerende organisation og understøtte centerets fortsatte udvikling som national aktør.
Om CKMS
Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed er Danmarks nationale videns- og kompetencecenter for kunstbaserede interventioner i psykiatrien. Centret udvikler og driver kunstneriske forløb for mennesker med levede erfaringer fra psykiatrien og forsker i deres betydning for mental sundhed, funktionsevne, håb og social deltagelse. Ambitionen er at gøre kunstneriske fællesskaber til en anerkendt og tilgængelig del af psykiatrien i hele landet.
CKMS samarbejder med regioner, kommuner, universiteter, kulturinstitutioner og fonde. Organisationen er i en udviklingsfase, hvor der arbejdes målrettet med professionalisering, skalering og opbygning af bæredygtige administrative strukturer.
Stillingen
Som sekretariatschef bliver du en central del af ledelsen og direktørens nærmeste sparringspartner i organisatoriske og administrative spørgsmål. Du får ansvar for sekretariatet og for at sikre, at organisationens processer, samarbejder og interne funktioner understøtter centerets forskning, kunstneriske aktiviteter og nationale udviklingsopgaver.
Stillingen kombinerer strategisk organisationsudvikling med daglig ledelse og operationel gennemførelse.
Dine ansvarsområder
Organisationsudvikling og ledelsesunderstøttelse
Du vil blandt andet:
- Understøtte direktøren i den daglige ledelse af organisationen
- Omsætte ledelsesbeslutninger til konkrete processer og arbejdsgange
- Udvikle og implementere administrative strukturer og procedurer
- Sikre opfølgning på tværgående beslutninger og udviklingsinitiativer
- Bidrage til organisationens vækst og professionalisering
- Udvikle årshjul, planlægningsværktøjer og styringsredskaber
- Understøtte bestyrelsens arbejde og governanceprocesser
- Sikre dokumentation, systematik og kvalitet i centrets administration
Sekretariatsdrift og administration
Du får ansvar for:
- Den daglige ledelse af sekretariatet
- Ledelsesbetjening
- Planlægning og koordinering af møder
- Bestyrelsesbetjening, dagsordener og referater
- Beslutningsopfølgning
- Dokumentstyring, journalisering og arkivering
- Koordinering på tværs af forskning, kunstneriske programmer og nationale udviklingsindsatser
- Kvalitetssikring af administrative processer
HR og personale
Du vil have ansvar for:
- Rekruttering og onboarding
- Personaleadministration og ansættelsesforløb
- Udarbejdelse af kontrakter og honoraraftaler
- Rådgivning af ledelsen om personaleforhold og arbejdsmiljø
- Understøttelse af trivsel og organisatoriske forandringer
- Koordinering af kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtaler
- Udvikling og vedligeholdelse af personalepolitikker
Kontrakter, samarbejder og governance
Du bliver ansvarlig for:
- Samarbejds- og partnerskabsaftaler
- Kunstnerkontrakter og konsulentaftaler
- Databehandleraftaler og øvrige juridiske dokumenter
- Koordinering med juridiske rådgivere
- Vedligeholdelse af kontraktarkiv og styringsdokumenter
- Opfølgning på kontraktlige forpligtelser
- Samarbejde med myndigheder, samarbejdspartnere og leverandører
Koordinering af aktiviteter og arrangementer
Du understøtter gennemførelsen af centrets aktiviteter, herunder:
- Planlægning af gruppeforløb
- Deltageradministration
- Koordinering med kunstnere, projektledere og samarbejdspartnere
- Konferencer, seminarer og netværksaktiviteter
- Undervisnings- og formidlingsaktiviteter
- Praktisk koordinering af nationale indsatser
Vi søger en profil, der
- Har en relevant videregående uddannelse inden for administration, offentlig ledelse eller et tilsvarende område
- Har erfaring med sekretariatsledelse eller ledelse af administrative funktioner
- Har erfaring med organisationsudvikling og etablering af administrative processer
- Har erfaring med HR og personaleledelse
- Kan skabe struktur i komplekse organisationer
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- Arbejder systematisk og selvstændigt
- Trives i en organisation under udvikling
- Har stærke digitale kompetencer og interesse for digitalisering og anvendelse af nye teknologier i administrative processer
Vi tilbyder
- En nøgleposition i et nationalt center med stor samfundsmæssig betydning
- Mulighed for at præge opbygningen af en organisation i vækst
- Et tværfagligt miljø med stærke faglige ambitioner
- Tæt samarbejde med ledelse, forskere, kunstnere og eksterne samarbejdspartnere
- En meningsfuld arbejdsplads med et stærkt humanistisk og fagligt værdigrundlag samt et fælles engagement i mental sundhed
Ansøgning og spørgsmål kan stiles til foreningenkms@gmail.com
Ansøgningsfrist d. 16. november 2026.
Vi regner med at afholde samtaler i uge 49.