Amerikanske collegestuderende møder ømhedaktivisme
I disse uger har CKMS besøg af flere hold studerende fra DIS. Det er amerikanske collegestuderende, der i et år får undervisning i Danmark. Og de seneste tre år har Center for Kunst og Mental Sundhed haft besøg af aktivisme-holdet, narrativ medicin-holdet, følelseshistorie-holdet og neuroscience-holdet.
Forfatter Anna Rieder og stifter Birgit Bundesen fortæller om arbejdet med ømhedsaktivisme og deres undersøgelse af, hvordan kunsten kan skabe social forandring fx mellem læge og patient og derefter læser de to op af den engelske oversættelse af deres fælles bog ’Smerte-hjerte’
Tirsdag kom holdet af amerikanske studerende fra narrativ medicin ledet af Birgitte Pallesen fra DIS. De interesserede sig for psykologi, samfundsfag, farmakologi, litteratur og medicin og havde mange spørgsmål til både Anna og Birgit og var tydeligvis optagede af baggrunden for CKMS, ideen om ømhedsaktivisme og det enestående bogprojekt, hvor en patient og en psykiater fortæller fra hver deres side af bordet.
I næste uge kommer endnu to hold på besøg fra de to linjer aktivisme og følelseshistorie.