I denne måned var Center for Kunst og Mental Sundhed medværter for et symposium på Christiansborg med fokus på at danne en national alliance inden for kultur og sundhed. Formålet var at samle nøgleaktører fra hele landet for at skabe en fælles indsats på området.

”Både internationalt og i Danmark har feltet være drevet af et mikrolag af missionsdrevne praktikere drevet af korte bevillinger og one-timers. Men tiden er nu modnet til en mere systematisk og systemforandrende indsats,” siger Birgit Bundesen, overlæge og stifter af CKMS.

Flere aktuelle reformer er i gang: sammenlægning af somatik og psykiatri, sundhedsreform og folkesundhedslov, hvor kunst og kultur kan tænkes meget mere systematisk ind og bidrage til at løse nogle af de store samfundsproblemer, der bliver mere og mere synlige: den voksende andel af mennesker med psykisk lidelse, herunder især andelen af børn og unge, ensomhed og mistrivsel. Problemerne er komplekse og kan ikke løses i én sektor alene.

”Problemerne kalder på flere tværsektionelle samarbejder og mod til nytænkning i alle lag,” understreger siger Birgit Bundesen.

Symposiet havde deltagelse fra kommuner, regioner, forskning og praksis. Initiativet kom fra CKMS på invitation fra folketingsmedlemmerne Mogens Jensen og Flemming Møller Mortensen. og underudvalget for kultur og sundhed, som har den store opgave at skabe rammebetingelser for en national indsats på kultur og sundhedsfeltet.

Den aktuelle forskning

CKMS havde sammensat et program for dagen, der gav et indblik i feltet lige nu. Mogens Jensen lagde ud med at pege på muligheden for lovforslag og ministerhøring. Nils Fietje fra WHO gav et overblik over succesfulde nationale og danske projekter,

Den britiske forsker Daisy Fancourt præsenterede en rapport, der dokumenterede at Storbritannien sparer otte milliarder pund på sundhedsbudgetter ved at investere i kulturdeltagelse for alle aldersgrupper. Martin Garwicz fra Lunds universitet satte fokus på kunstens mulighed for at skabe empati og dialog i klinikken som et fokus for forskningsfeltet Medical Humanities.

Lene Falgaard Eplov, leder af Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery, understregede behovet for at tænke helhedsorienteret i forskningen og prioritere praksisdrevet forskning og nødvendigheden af at koble forskningen med sundhedsøkonomiske beregninger og implementeringsstrategier. For at evidensbaserede indsatser faktisk kan nå ud til dem der har brug for det. Fra forskningen præsenterede hun desuden den vigtige pointe at trivsel og psykisk lidelse er to forskellige ting: man kan godt have en svær psykisk lidelse, men have livskvalitet, fællesskab, selvtillid og håb og at sidstnævnte er værd at investere i som del af en recovery-proces.

Birgit Bundesen talte om behovet for ensartede kvalitetskrav til evalueringer i kultur og sundhedsfeltet som et skridt henimod at skabe et fælles sprog og lave politiske anbefalinger og kvalitetssikre og gøre interventioner etisk bæredygtige. Hallur Gilstón Thorsteinsson, centerchef hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden sluttede af med at give et overblik over den pressede situation i børne- og ungdomspsykiatrien, men berettede også om alle de gode tiltag, der er i gang.