I denne uge får det medicinske fakultet på Lunds Universitet besøg af CKMS, som er inviteret til at holde oplæg på Sandblomdagen.

Philip Sandblom var en fremtrædende kirurg og rektor for Lunds Universitet, som forbandt sin store interesse for kunst med medicinsk forskning. Sandblom dagen forener – i ægte professor Sandblom-ånd – altid humaniora og medicin

Birgit Bundensen, stifter af CKMS, er i år inviteret til at fortælle om centrets aktiviteter og forskning inden for kunst og mental sundhed under overskriften ’How to ARTivize mental health’.

På dagen introduceres også et helt nyt tilbud til svenske sundhedsprofessionelle, som ønsker en ekstra dimension til deres fag, nemlig kurset ’Kunst som omsorg’. Deltagerne vil få et flerfagligt perspektiv på medicin, sundhed og omsorg, formidlet af et underviserhold på ti personer fra ni forskellige akademiske discipliner fordelt på tre fakulteter. De får desuden erfaring med at udvikle, planlægge og gennemføre et kunstprojekt, der har relevans for deres professionelle identitet og praksis sammen med en internationalt anerkendt kunstner.

Dette undervisningsforløb er et samarbejde mellem Sandblom Fonden og Birgit Rausing Centrum för Medicinsk Humaniora.