Hvorfor deltagerfokuseret kunst?
Vores kunstgrupper er deltagerfokuserede kunstworkshops (på engelsk: participatory arts). I modsætning til kunstterapi, er målet med den kunstneriske aktivitet ikke at facilitere psykoterapi. Det primære formål med kunstgrupperne er at blive bedre til at producere kunst i en gruppe.
Ikke fordi vi tror, at alle mennesker kan eller skal være kunstnere, men fordi vi mener, at det kunstneriske repræsenterer noget almenmenneskeligt, som alle derfor kan blive bedre til.
Kunsten kan være en særlig måde at organisere tanker, følelser og socialt samvær på som er almenmenneskeligt.
Mediet er sekundært og forskellige mennesker kan foretrække forskellige medier. Det kan være skrift, billeder, video eller drama, som er de formater vi arbejder med. Derfor er vores workshopledere professionelle kunstnere med eget virke og ikke kunstterapeuter.
Lidt firkantet formuleret handler det ikke om at tale om eller forholde sig til INDHOLD, men derimod om at tale om og forholde sig til FORM. At lære at formgive visuelt materiale, bevægelser og ord – og sammen med andre ligesindede og en kunstnerisk leder at reflektere over det, som man har formgivet. Og forhåbentlig samtidig opleve, at processen er både sjov og givende.
Vi tror på, at det at deltage i en kunstnerisk aktivitet i et trygt rum kan skabe leg og samhørighedsfølelse. Og at dette i sig selv kan være helende.
Kort om kunst og psykiatri
Fra psykiatriens spæde begyndelse har kunsten været tilstede som både beskæftigelse, terapi og diagnostisk redskab. De første psykiatere som fx den berømte Hans Printzhorn begyndte at samle på kunstværker, der var produceret spontant af patienter, som dengang var indlagt i meget lange perioder, ofte hele livet.
De store Art Brut samlinger i Europa består af sådanne kunstværter og den største er Printzhorn samlingen i Heidelberg. Printzhorn beskrev patienternes værker, i bogen Bildnerei des Geisteskranken – et værk som fik afgørende indflydelse på avantgardekunsten (bla kunstersammenslutningen Der Blaue Reiter). I 1960’erne begyndte psykoanalytikere at interessere sig for kunstneriske virkemidler, som blev integreret i den psykoterapeutiske praksis og blev starten på kunstterapien. Den kunstterapeutiske tradition er siden blevet et stort og diverst felt (på engelsk: creative arts therapies) og er i dag etableret som akademiske uddannelser på mange universiteter og internationalt anerkendt og implementeret som behandlingsform.
I Center for Kunst og Mental Sundhed arbejder vi ud den overbevisning at deltagelse i kunstneriske aktiviteter er gavnlige.
Deltagerfokuseret kunst er et begreb, der er opstået i kunstverdenen og anvendt til sundhedsfremme. Participatory arts har været anvendt succesfuldt som middel til recovery fra psykisk lidelse. Deltagerfokuseret kunst er kendetegnet ved at have en kunstnerisk leder og er ofte placeret i civilsamfundets rammer.
Participatory arts udspringer af kunstneres ønske om at inkludere publikum i den kunstneriske proces og i deres værksproduktioner. Deltagelsesbegrebet og etiske aspekter er dog omdiskuteret i kunstverdenen, hvor marginaliserede grupper i værste tilfælde er blevet instrumentaliseret i en kunstpolitisk agenda.
I CKMS har vi videreudviklet participatory arts begrebet til at være en hybrid mellem en kunstgruppe og en gruppeterapeutisk intervention, der i praksis betyder at grupperne ledes af en professionel kunstner, men i samarbejde med en sundhedsfaglig co-terapeut og forløbet er tilrettelagt efter best practice inden for gruppeterapien. Vi har udviklet et manualiseret deltagelsfokuseret kunstworkshop-koncept, som er beskrevet og udgives på forlaget Klim: https://klim.dk/bog/det_skrivende_rum_i.htm
Kilder:
Bishop, Claire. Artificial Hells : Participatory Art and the Politics of Spectatorship. 1. [edition]. London ;: Verso Books, 2012. Print
Chiang, Mathew, William Bernard Reid-Varley, and Xiaoduo Fan. “Creative Art Therapy for Mental Illness.” Psychiatry research 275 (2019): 129–136. Web.
de Witte, Martina et al. “From Therapeutic Factors to Mechanisms of Change in the Creative Arts Therapies: A Scoping Review.” Frontiers in psychology 12 (2021): 678397–678397. Web.
Fancourt, D., Saoirse, F. (2019): Health Evidence Network synthesis report 67.http://www.euro.who.int/en/publications/abstracts/what-is-the-evidence-on-the-role-of-the-arts-in-improving-health-and-well-being-a-scoping-review-2019
Farmasi, L., Kiss, A., Szendi, I. (2018). The Narrative Facilitation of Recovery: The Application of Narrative Theories in a Group Therapy for Patients with Schizophrenia. Diegesis, 7.1
King, R., et al. (2013): Creative Writing in Recovery from Severe Mental Illness. International Journal of Mental Health Nursing, 22(5), 444–452.
Lindelof et al: Temanummer Deltagelsens æstetik. Kultur & Klasse nr. 118 (2014).https://tidsskrift.dk/kok/issue/view/2495/showToc?acceptCookies=1 [Tilgået 05.10.2018].
Nyssen et al. (2016). Does therapeutic writing help people with long-term conditions? Systematic review, realist synthesis and economic considerations. Health Technology Assessment, 20(27), 1-367.
Prinzhorn, Hans. Bildnerei der Geisteskranken : ein Beitrag zur Psychologie und Psychopathologie der Gestaltung : mit 187 zum Teil farbigen Abbildungen im Text und auf 20 Tafeln vorwiegend aus der Bildersammlung der Psychiatr. Klinik Heidelberg. 2. Auflage. Berl: N.p., 1923. Print.
Stickley, T., Wright, N., and Slade, M. (2018). “The art of recovery: Outcomes from participatory arts activities for people using mental health services”. Journal of mental health, 27(4): 367–373
Synnes, Oddgeir, Kristin Lie Romm, and Hilde Bondevik. “The Poetics of Vulnerability: Creative Writing Among Young Adults in Treatment for Psychosis in Light of Ricoeur’s and Kristeva’s Philosophy of Language and Subjectivity.” Medicine, health care, and philosophy 24.2 (2021): 173–187. Web.