Fuldt hus til fernisering på udstillingen ‘Udredning’
Tak til alle, der trodsede den vilde snestorm og kom til fernisering på udstillingen ’Udredning’ i går. Der var kø og tilskuerne måtte lukkes ind i udstillingsrummet i små hold.
’Udredning’ er et såkaldt mixed reality værk baseret på dagbøger, opslag på sociale medier og interviews med forældre, der har børn, som for nylig er blevet diagnosticeret.
Bag værket står Mogens Jacobsen, der arbejder i grænselandet mellem kunst og teknolog, samt forskerne Jonas Fritsch og Christopher Gad fra Airlab på IT-universitetet.
I udstillingsrummet var én af gæsterne guide gennem værket og førte med iPaden i hånden de øvrige tilskuere gennem den digitale verden, kunstnerne har bygget op.
Det både visuelle og lydbaserede værk vises igen i dag fredag kl. 16-18 – og alle er velkomne.