Godt nyt for National Alliance for Kultur og Sundhed
Det er med støtte fra mange sider lykkedes at nå et af CKMS’ store mål: Nemlig en National Alliance for Kultur og Sundhed
Tak til alle de mange der har støttet og sparret og heppet undervejs. Det har været en lang rejse fra vi fik det første politiske nik til ideen om en national alliancedannelse i kultur- og sundhedsfeltet efter høringen sidste år arrangeret af underudvalget for kultur og sundhed ved Mogens Jensen, Flemming Møller Mortensen, Louise Brown og Katrine Daugaard.
Tak for at lytte og tro på idéen til de mange aktører i hele landet der har arbejdet fra både top og bund. Også tak til alle der kom rejsende fra nær og fjern til vores symposium på Christiansborg den 10. juni. Især stort tak til Michel Steen-Hansen, Direktør i Danmarks Biblioteksforening. Jakob Sørensen og Rasmus Kyed Jacobsen, Dansk Kulturliv. Stine Keiding og Mathilde Kihl Kellermann, Kulturregion Fyn. Samt Birgitte Hjort Sørensen, Dansk Skuespillerforbund.
Vi ser frem til samarbejdet med regionerne, herunder Region Midtjylland og Region Nordjylland, som har påtaget sig
• At lede arbejdet med etableringen af de regionale partnerskaber og alliancen, herefter udarbejde en fælles strategi.
• At udarbejde en kortlægning af kulturaktører, der arbejder i krydsfeltet mellem kultur og sundhed, eller som har interesse for det.
• At etablere en åben servicedesk med rådgivning til aktører om vidensindsamling og evaluering.
• At udforme kravspecifikation til en sundhedsøkonomiske analyse af effekter ved kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet
CKMS er klar til at trække i arbejdstøjet.