Sebastian Porsdam Mann og Birgit Bundesen fra CKMS opfordrede på en nylig gennemført psykiatrisk konference, EAOF 2025, til mere interdisciplinært arbejde i forskning, der kobler til praksis.

Hvordan kan Large Language Models (LLM) hjælpe i psykiatrisk forskning? Det var det konkrete spørgsmål, de to adresserede i deres oplæg. Spørgsmålet udsprang fra et interdisciplinært forskerhold, der ønskede at undersøge LLM’ers præstation i forhold til kvalitativ analyse.

CKMS har over 3000 siders transkriberede interviews med deltagere fra REWRITALIZE skrivegrupper tilbudt som del af psykiatrisk behandling. Problemet med så stort et datasæt er dels, at det er tidskrævende, men også at det er svært at komme ud over en subjektiv læsning.

Sammen med to LLM-eksperter, to filosoffer, en bio-etiker og en kunstforsker har CKMS forsøgt at sætte tre forskellige LLM’er til at analysere på MOCK-interviews.

CKMS konklusion er:

  • Alle LLM’er formåede at finde de væsentligste temaer i interviews.
  • Man skal være varsom med at konkludere at de er mindre dygtige til at analysere og reflektere.
  • De tre LLM’er (Claude, Gemini, ChatGpT) performede meget forskelligt og krævede præcise og raffinerde prompts og noget kodning, der måtte laves i flere iterationer.
  • Der er styrker og begrænsninger ved Large Language Models i kvalitativ sundhedsforskning:
    LLMs være begavede samarbejdspartnere i forskning.
  • De kan hjælpe med at identificere nye mønstre og kausale relationer i data og sikrer systematik og effektivitet i store datasæt.
  • Analyser kan ikke laves uden menneskelig interaktion og dialog: ingen af os seks forskere havde kunnet lave analyserne alene. Vi måtte mødes mange gange undervejs og drøfte fund og uforudsete blindgyder.
  • Kapaciteter og følsomheder: LLMs kan udføre analyser, men er fulde af fejl og kan hallucinere og misforstå.
  • Samarbejde er nødvendig for at fortolke resultater og integrere teori med praksis. Resultater kan kun opnås ved ægte interdisciplinært arbejde, hvor man kombinerer flere fagfelter for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis.