Det kan være en udfordring som læge at finde den rette balance mellem at være for tykhudet og risikere at blive kynisk – og være for tyndhudet og risikere udbrændthed. Kreativ skrivning og læsning af litterære narrativer kan måske være et effektivt redskab mod omsorgstræthed.

Center for Kunst og Mental Sundhed har for nylig afholdt et internat med kreativ skrivning for praktiserende læger mod omsorgstræthed.

Forskningsleder, psykiatrisk overlæge og formand for Center for Kunst og Mental Sundhed, Birgit Bundesen har i Månedsskrift for Almen Medicin skrevet om, hvordan kunstneriske metoder kan være relevante i klinisk praksis.

Lægen er afhængig af sin faglige viden, sine sanser, sin evne til at observere og til at indsamle den rigtige viden for til sidst at fortolke disse i forhold til den baggrund af faglig og personlig erfaring, hun bærer med sig. Den kliniske sans er derfor en mønstergenkendelsesproces, der altid har et element af fortolkning i sig. I et moderne sundhedsvæsen kræver dette uhyre effektivisering, ofte under mange afbrydelser. Og det reducerer mulighederne for at reflektere over egen praksis og integrere indtryk og erfaringer på en sund måde, og det kan måske være en af grundene til, at omsorgstrætheden kan melde sig.”

Birgit Bundesen er overlæge på Psykiatrisk Center Amager, formand for
Foreningen Kunst og Mental Sundhed og leder af forskningsprogrammet REWRITALIZE.

”Narrativer som kulturbærende Urfortællinger
Litterære metoder som nærlæsning af skønlitterære tekster og kreativ skrivning er blevet anvendt inden for den narrative medicin for at fremme refleksion og empati hos læger.

Narrativer er en specifik, og dvs. ikke tilfældig, form for organisering af menneskelig erfaring, der på signifikant vis strukturerer oplevelsen af os selv, vores perceptioner og af vores omverden. De er kulturelt indlejrede forestillinger om menneskelige forhold og typer, som vi alle bruger til at navigere i personlige og mellemmenneskelige relationer. Der er altid narrativer på spil i vores opfattelse af verden. De stærkeste narrativer er grundfortællinger i forskellige kulturer, som fx skabelsesmyten i Biblen. Myten om lægen som kittelbærende superhelt er også et kulturbærende narrativ i vores samfund. For mange unge er den måske den direkte årsag til at søge ind på lægestudiet.”


Har du abonnement til månedsskriftet.dk kan du læse artiklen i fuld længde her