”Center for Kunst og Mental Sundhed er vigtigt, fordi vi kigger ind i et samfund, hvor flere og flere særligt unge har psykiske lidelser. Jeg tror, der skal noget andet og mere til. Noget nyt og tidssvarende, og her tror jeg på, at kunst og kultur kan spille en rolle ved at hjælpe brugere af psykiatrien og give dem et større indhold i deres dagligdag”.

Jesper Nymark har de seneste to år været næstformand i Center for Kunst og Mental Sundheds bestyrelse, og han har fulgt debatten om at løfte psykiatrien. For ham er der ingen tvivl om, at centret kan bidrage til psykiatrien med det han kalder ’noget mere, noget andet og noget tidssvarende’.

”Noget mere går på, at vi bygger oven på et eksisterende tilbud. Noget andet er kunsten som omdrejningspunkt. Og det tidssvarende er, at man griber erkendelsen af, at kunst kan noget i forhold til recovery. Det er begyndende evidens, og den skal yderligere underbygges – og det er jo også det, centret står for. Man lader sig ikke nøje med, at det her ser ud til at have en virkning. Man gennemfører en grundig forskningsmæssig indsats for at finde ud af, hvorfor og hvordan kunsten virker når man er psykisk sårbar”.

Jeg tror, der skal noget andet og mere til. Noget nyt og tidssvarende, og her tror jeg på, at kunst og kultur kan spille en rolle ved at hjælpe brugere af psykiatrien og give dem et større indhold i deres dagligdag.

.

Kunsten skaber indhold i livet

I øjeblikket efterlyser politikerne metoder til at løfte psykiatrien for både patienter og pårørende, og man kan opleve en vis rådvildhed i forhold til, hvad der skal til.

”Jeg oplever tit, at man ser på de her unge mennesker som værende på kanten af vores samfund. Det er ikke sådan et samfund, jeg tror på. Jeg ønsker et samfund, der kan rumme alle. Men det kræver, at man som samfund rækker hånden ud, og her mener jeg, at kunst kan noget helt særligt. Og det er noget, vi kan få til at ske lige nu og her, uden de store reformer. Men det kræver en indsats at koble sundhed og kultur, og vi håber, det bliver grebet på politisk plan, som et bidrag til at løse problemet med det hastigt voksende antal af mennesker med psykisk lidelse,” siger Jesper.

”Fordi du er bruger af psykiatrien, betyder det jo ikke, at du ikke har en kunstnerisk sans eller forståelse, noget kunstnerisk inde i dig. Men det kan være sværere at få adgang til de kunstneriske fællesskaber. At deltagerne får en mulighed for at finde og bruge den del af sig selv, det tror jeg gør dem til mere hele mennesker”.

Alene i år gennemfører CKMS 20 skrivegrupper og en række andre tilbud til brugere af psykiatrien, blandt andet et kunstnerisk workshopforløb med video.

”Som bruger af psykiatrien er man, ligesom alle mennesker, nødt til at få noget indhold i livet, som gør, at man har lyst til at være i det. Og her tror jeg om noget, at kunst kan noget særligt. Jeg ved jo, at psykiatribrugere i skrivegrupper bliver mødt med en helt anden snak og bliver set på en anden måde. Her får de oplevelsen af at indgå på lige fod i det samfund, de rent faktisk er en del af”.

 

Det er noget, vi kan få til at ske lige nu og her, uden de store reformer. Men det kræver en indsats at koble sundhed og kultur, og vi håber, det bliver grebet på politisk plan, som et bidrag til at løse problemet med det hastigt voksende antal af mennesker med psykisk lidelse.

En stribe af dygtige kunstnere

Jesper Nymark er faktisk uddannet kunsthistoriker, men nu direktør for det prisvindende, undersøgende medie Danwatch og bestrider desuden en række bestyrelsesposter, blandt andet er han tidligere formand for foreningen Bybi, hvor ideen er at give mennesker på kanten nye muligheder ved at arbejde med produktion af honning.

”Bybi var på et tidspunkt på rådhuset, hvor jeg oplevede en af de deltagende hjemløse fortælle socialborgmesteren noget, han ikke vidste om at producere honning. Det var en oplevelse af at rollerne blev byttet rundt, og at projektet var med til at skabe en ny identitet for deltagerne. På samme måde oplever jeg, at de kunstneriske processer hos CKMS styrker de deltagendes identitet, her bliver man set som noget mere end patient,” understreger Jesper.

”Jeg kan se, det hjælper, når jeg taler med nogle af psykiatribrugerne. Jeg kan se, det hjælper, når jeg taler med pårørende, som deltager i skrivegrupper. Her får de et rum, hvor de kan udtrykke nogle af de følelser, de har i et kunstnerisk fællesskab. Her er det ikke problemerne der er i fokus, men den kunstneriske proces omkring formgivning. Det kan lægges ovenpå den traditionelle behandling. Det gør mig stolt, at vi som samfund kan tilbyde dette”.

Jesper Nymark hæfter sig ved den stribe af dygtige kunstnere, der siden centrets start har valgt at samarbejde med CKMS. De tæller fx skuespillere som Thure Lindhardt og Bodil Jørgensen samt forfattere som Anna Rieder og Sebastian Nathan, der netop har vundet Politikens litteraturpris.

”Kunstnerne vil gerne arbejde hos os, fordi de kan se sig selv i det, som centret kan. Brugerne får oplevelsen af at blive tage alvorligt inden for noget, der er utroligt sårbart, men bliver understøttet af høj kvalitet og et meget stort engagement i en kunstnerisk proces. Centret står utrolig stærkt, både kunstnerisk og sundhedsfagligt og forskningsmæssigt, og det fortjener psykiatrien. Det fremmer kvaliteten, og det fremmer det som alle implicerede tager med sig. Alle kommer stærkere herfra. Det gør jeg også som næstformand. Derfor er jeg stolt af det projekt”.