Ny dramagruppe: Find stemme, kropssprog og fællesskab i et trygt rum
25. marts starter en ny kunstnerisk workshop med drama hos CKMS.
IMPROvitalize er et teater- og skuespillaboratorium, hvor den enkelte gennem grundlæggende drama- og skuespilsøvelser kan udvikle og træne sit personlige udtryk — både på scenen og i samspil med andre.
Der kræves ingen forkundskaber. Alle brugere af psykiatrien kan være med.
Hvad får du ud af det?
- Øget selvtillid og tryghed i sociale situationer
- Redskaber til stemme, bevægelse og kropssprog
- Træning i improvisation, nærvær og indlevelse
- Kreativ udfoldelse i et ikke-dømmende fællesskab med andre psykiatribrugere
I gruppen skal vi arbejde med:
- Improvisation
- Bevægelse og fysisk handling
- Stemmens lyde og klang
- Kroppens sprog
- Objekt- og dukkearbejde
- Indlevelse, karakterudvikling og tekstarbejde
Lidt om det praktiske:
- 14 workshops + 1 opsamlende booster-workshop
- Gruppeundervisning, tilpasset den enkeltes niveau og behov
- Trygge, gradvise øvelser og støtte ved følelsesmæssige reaktioner
- Vi mødes hver onsdag 25.3. – 24.6.2026, sidste boostergang 29.7.2026
Undervisere:
Lotte Arnsbjerg —skuespiller og underviser, 35+ års erfaring. Arbejder med at frigøre tilbageholdt energi til gennemslagskraft, friere kropssprog og stærkt stemmeudtryk.
Morten Nielsen — skuespiller og underviser, +35 års erfaring
Rolf Søborg Hansen — dukkeekspert og instruktør (leder objektdelene).