Cecilie Penney præsenterer en soloudstilling på Center for Kunst og Mental Sundhed med udgangspunkt i videoværket I don’t understand the words you use. Udstillingen undersøger oplevelsen af sproglig og institutionel fremmedgørelse i mødet med psykiatrien og sundhedssystemet, med særligt fokus på relationen mellem individ, bureaukrati og standardiserede behandlingsforløb.

Kernen i udstillingen er det tre-kanals computeranimerede videoværk I don’t understand the words you use, hvor computerspillets logik og æstetik bruges som metafor for navigationen gennem sundhedssystemet. Værket trækker på strukturen fra platformspil-genren, hvor en karakter bevæger sig lineært gennem et miljø og konfronteres med forhindringer og regler undervejs. Platformspillets begrænsede handlemuligheder spejler oplevelsen af at være underlagt et strømlinet og ufleksibelt system, hvor man ofte må følge én bestemt vej for at få adgang til hjælp og behandling.

Fortællingen er baseret på Penneys egne erfaringer med sundhedssystemet samt samtaler med venner om deres levede og kropslige oplevelser af at bevæge sig gennem forskellige dele af psykiatrien og sundhedsvæsenet. På tværs af forskellige situationer deler de erfaringer med ventetid, manglende lydhørhed og følelsen af at skulle tilpasse sig standardiserede behandlingsforløb for at blive taget alvorligt eller få det bedre.

I værket forandrer hovedkarakterens krop sig løbende i takt med mødet med systemet. Kroppens skiftende former visualiserer forbindelsen mellem følelsesmæssige og fysiske tilstande og den belastning, som behandlingsforløbet kan medføre. Undervejs møder karakteren instruktioner og “non-playable characters”, der repræsenterer institutionens ansigtsløse struktur, hvor ansvar opleves som fragmenteret og uden tydelige afsendere.

Med en poetisk tilgang undersøger Penney samfundets forestillinger om sygdom, samt hvad det vil sige at indordne sig eller fejle i et system, der kan være vanskeligt at navigere i. Udstillingen stiller spørgsmål til menneskelig agens i bureaukratiske strukturer og peger samtidig på muligheder for heling, transformation og personlig udvikling i en kultur, der ofte placerer fejlen hos individet fremfor i systemet selv.

Udstillingens titel, Idle Language, refererer til begrebet “idle” fra computerspil og digitale systemer, hvor en spiller eller karakter er aktivt til stede i systemet, men samtidig fastlåst i en tilstand af venten, inaktivitet eller passiv progression. I mange spil betegner “idle mode” en tilstand, hvor spillet fortsætter uden egentlig handling fra spilleren, eller hvor karakteren står stille og afventer næste instruktion. Titlen peger samtidig på det institutionaliserede sprog, man kan møde i sundhedsvæsenet – et sprog der ofte kan opleves distanceret fra individuelle erfaringer, følelser og kropslige oplevelser, og som kan efterlade patienten i en form for passiv eller ventende position.

Videoværket udvides på Center for Kunst og Mental Sundhed gennem en skulpturel fremstilling af den blob-lignende/pacman-agtige hovedkarakter samt væghængte værker, der undersøger sundhedssystemets labyrintiske logikker og det forgæves forsøg på at oversætte følelser og subjektive erfaringer til systemets krav om dokumentation, logik og tekst.

Udstillingen åbner d. 4. juni 2026.

Cecilie Penney (f. 1990, DK) er billedkunstner og elektronisk komponist, der arbejder på tværs af video, lyd, tekst og installation. Hendes praksis undersøger, hvordan infrastruktur former menneskelig adfærd, samt hvordan følelser og empati udfolder sig inden for strukturelle, sproglige og teknologiske systemer.

I de senere år har hun haft særligt fokus på det skandinaviske sundhedsvæsen og på, hvordan patienter navigerer i en institution, der kan være vanskelig at få adgang til og forstå. Med en konceptuel tilgang undersøger Penney, hvordan patienter ofte forventes at passe ind i rigide rammer, som ikke tager højde for deres individuelle behov. Ved at skabe forestillede eller alternative verdener udforsker hun nye muligheder for heling og transformation inden for bureaukratiske systemer og inviterer til refleksion over, hvordan systemisk forandring kan vokse frem af følelsesmæssig indsigt og kollektiv gentænkning.

Penney har en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København samt en BFA i kunstfotografi fra HDK-Valand i Göteborg.