Nyt essay: Kunstens potentiale i det helbredende rum
’I begyndelsen af 2022 blev jeg sygemeldt efter at have mistet min søn under en hospitalsindlæggelse på fødselsafsnittet. Jeg var i chok’.
Sådan indleder billedkunster Veronica Rigét en personlig og nuanceret beretning om en periode i hendes liv, som bragte hende inden for i psykiatrien og undervejs førte hende til Center for Kunst og Mental Sundhed.
Artiklen er netop offentliggjort på idoart.dk. I do art er et dansk kunstmedie, som siden 2011 har givet en autentisk og personlig stemme til kunstscenen med dybdegående artikler, essays, reportager og billedserier.
Om CKMS skriver Veronica blandt andet:
’Jeg blev mødt af en seriøs og kunstfaglig tilgang, som adskilte sig fra alt, hvad jeg tidligere havde mødt i hospitalsregi … Jeg begyndte på skriveworkshoppen omtrent samtidig med, at jeg også var kommet gennem ventelisten til PTSD-behandling, så de to forløb blev parallelle spor. Alligevel var det tydeligt for mig, at CKMS’s workshop tilbød mig langt mere i mit healingsforløb end lægesamtaler, medicin eller PTSD-terapi – og det på trods af, at jeg faktisk ikke skrev om tabet eller traumet’.
Arbejdet i skriveworkshoppen førte til en række spørgsmål, som Veronica stiller og adresserer i sit essay, der også beskriver hele tilblivelsen af Center for Kunst og Mental Sundhed.
‘Kan man tale om en forbindelse mellem det lidende sind og det kunstnerisk skabende sind – en gensidig feedbackmekanisme? Findes der ligefrem en almen relevans i atelierarbejde, en der rækker ud over kunstens rammer? Og tør man opsætte spørgsmålet så reducerende og konkret? I så fald, hvad er det kunstfaglig tænkning kan tilbyde os som mennesker? Er kunsten en slags broccoli i mit liv?’
I dialog med CKMS’ stifter Birgit Bundesen undersøger Veronica Rigét begreberne resonans og dissonans ud fra en tanke om at en del af den psykiske sygdom kan beskrives ved, at man har mistet evnen til resonans. Man er blevet frakoblet verden eller er ude af trit med den. Man er i dissonans.
’Der er et sted inde i alle mennesker, hvor sproget ikke rigtig rækker til, og jeg tror, at det er det sted, hvor meget psykisk lidelse også udspiller sig,’ siger Birgit Bundesen fra CKMS i essayet, ’og måske er det det rum, vi kan åbne med kunsten.’
’Begreberne resonans og dissonans, der her introduceres i beskrivelsen af psykisk sygdom, kan jeg let forbinde til værkprocessen. Jævnfør mit eget kunstsyn, hvor værket netop handler om at skabe ikke-sproglig resonans eller spejling i spændingsfeltet mellem det genkendelige og det uventede for herigennem at tilbyde elasticitet i vores livsverden’, skriver Veronica Rigét.
’Det er i hvert fald det, jeg bestræber mig på i mit arbejde, og det giver derfor også mening for mig at tale om både dis/resonans og transformation som helt centrale for den kunstneriske proces, blot jeg havde forbundet disse egenskaber med værket og ikke med mig selv´.
Veronica Rigét (f. 1980) er billedkunstner, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (MA, 2017) og Kunstakademiet i Trondheim (BA, 2014).