Litterær salon i Center for Kunst og Mental Sundhed

Kom til den første af en længere perlerække af litterære saloner i CKMS, hvor samtidsforfattere, forskere og mennesker med levet erfaring fra psykiatrien giver indblik i emner relateret til kunst og mental sundhed.

Den første salon finder sted 10. november kl. 17.00 og er en ren forfattersalon. Her vil tre aktuelle og anmelderroste forfattere læse op og fortælle om deres erfaringer med aftenens tema: Skrift som mental coping-strategi.

Medvirkende: 

Fine Gråbøl, f. 1992, debuterede i 2021 med romanen ”Ungeenheden”, en omsorgsfuld og barsk roman om livet på et psykiatrisk bosted. Bogen vandt Bogforums debutantpris.

”En fuldkommen egenartet poetisk sprødhed”, Information

 

Rasmus Daugbjerg, f. 1993, har udgivet to romaner, senest den anmelderroste ”Trold” (2022), en uhyggelig fortælling om magt, mennesker, en trold og en udpint natur.

”En velskrevet bombe i vores klassiske eventyrforståelse”, Berlingske Tidende

 

Karen Fastrup, f. 1967, har udgivet en række romaner og noveller, senest ”Hungerhjerte” om angst, sindssygdom, begær og om at være menneske midt i det hele. Bogen blev præmieret af Statens Kunstfond.

”En utrolig følelsesmæssig præcision”, Politiken

Der er begrænset billetter, så tøv ikke med at købe din. Vi glæder os til at ser jer!

Tid: Torsdag 10. november kl. 17-19. 

Sted: Kirkesalen på Hans Bogbinders allé 3, opgang 3, 2. sal på Amager, hvor Center for Kunst og Mental Sundhed har til huse i det gamle Sankt Elisabeths Hospital.

En billet koster 30 kr. og kan købes her: https://billetto.dk/e/skrift-som-mental-coping-strategi-billetter-735052