Skrivegruppe med SIND: Mangfoldighed, sårbarhed og omsorg
Forfatter Fine Gråbøl og co-terapeut Sebastian Kahr fra Center for Kunst og Mental Sundhed har netop afsluttet en skrivegruppe på Nørrebro i samarbejde med organisationen SIND København.
”Gruppen var anderledes, fordi den var i SINDS lokaler i Heimdalsgade på Nørrebro, mens Fine og jeg kommer fra CKMS og bruger det format for skrivegrupper, som er udviklet på centret. Deltagerne var ikke nødvendigvis tilknyttet psykiatrien, de har set et opslag hos SIND, og det var derfor en mere mangfoldig gruppe med en stor aldersspredning,” siger Sebastian.
Han er læge og arbejder i småbørnspsykiatrien. Sebastian er også uddannet moderne danser og koreograf – og har siden han begyndte at læse medicin lavet danseforløb i voksenpsykiatrien og til psykiatriske afdelinger. Han har været tilknyttet CKMS siden 2019.
”Det var en mere mangfoldig gruppe, end jeg har været vant til. Jeg kom lige fra et skrivegruppeforløb i OPUS, hvor alle var unge. Hos SIND mødte jeg forskellige typer af mennesker med forskellige baggrunde,” siger Fine Gråbøl.
Hun er forfatter, har ledet skrivegrupper siden 2020. Fine har udgivet to bøger, og fik i 2021 Bogforums debutantpris for sin første bog ’Ungeenheden’ om unge på et psykiatrisk bosted. Hun har selv brugererfaring og er cand. mag i litteraturvidenskab.
”Det har været en enormt givende gruppe, hvor der stort set ikke har været frafald. Jeg oplevede, at den voksede med sine forskelligheder. På trods af at deltagerne kom fra vidt forskellige steder, så er de vokset sammen,” siger hun.
”Der var noget friktion i rummet over, at der skulle sidde en læge i SINDS lokaler. Jeg oplevede nok en lidt mere kritisk tilgang til mig, og at der bliver stillet flere spørgsmål, fx til de ord jeg brugte,” siger Sebastian.
Det med friktionen vender vi tilbage til.
Brobygning ud i verden
Skrivegruppen i samarbejde med SIND er et såkaldt brobygningsprojekt, hvor ideen er at skalere CKMS’ metode ud af huset og bygge bro ud af psykiatrien til kommuner og organisationer som SIND. I denne gruppe deltog både psykiatribrugere, tidligere brugere og en pårørende.
”Det giver stor mening at facilitere grupper uden for det psykiatriske system. Jeg tror, der er mange af dem, vi når her, som ikke ville melde sig til en gruppe inden for systemet. Noget af det helt særlige skrivegrupper kan, er at skabe et rum, hvor der er nogen, man kan tale med, hvis man får det svært, men samtidig ikke er patient fokus. Man kan bare komme,” siger Fie.
”De har ikke været uden vanskeligheder. Vi har skulle planlægge grundigt for at kunne komme alle de forskellige behov i møde. På det litterære perspektiv er deltagerne kommet fra meget forskellige udgangspunkter. Men jeg oplevede, at gruppen efterhånden fik opbygget et fælles sprog”.
Også Sebastian mærkede, at gruppen udviklede sig – og det betød blandt andet, at friktionen forsvandt undervejs, han blev deltager på lige fod og ikke kun set som ’lægen’.
”Det kunstneriske rum er i den grad med til at blødgøre oplevelsen af læge og patient, af at folk er på en bestemt måde. Det bliver nemmere at træde ud af kasserne: rask/syg. Jeg holder også op med at tænke som læge, jeg bliver mere en person og ser deltagerne som personer. Og det er noget af det, jeg sætter stor pris på i de her æstetiske rum. Der er plads til sårbarhed og til at blive grebet,” siger Sebastian
Ind i det kunstneriske rum
Sebastian: ”Kunsten er med til at give plads. Jeg kan bringe mine meget forskellige erfaringer og behøver ikke krænge noget personligt ud. Man kan være meget mere end sin sygdom. Det æstetiske fællesskab bliver meningsfuldt, vi mødes om noget kreativt og kan være sammen på nye måder”.
Fine: ”Man får noget kontrol tilbage over sin skrift. Og ser at der er en adskillelse mellem personen og teksten. Teksten kan være alt muligt. Den kan lyve og bedrage og synes falsk eller smuk. Den er så modelerbar. Man er på en måde i kontrol og mister samtidig kontrollen, når man slipper sin tekst ud til gruppen”.
Sebastian: ”Jeg har virkelig nydt den her gruppe. Noget af det, jeg har sat pris på i samarbejdet med Fine, er hendes erfaring i forhold til at lede en gruppe. Et er det kunstneriske, men at give alle en stemme og skabe en struktur, den enkelte kan læne sig ind i. Det har været en kæmpegave”.
Fine: ”Jeg har haft en god dialog med Sebastian, og jeg vil gerne understrege det meningsfulde i at etablere grupper uden for det psykiatriske system. Hvis nogen har svært ved at indgå i de psykiatriske eller institutionaliserede tilbud, så kan det være nemmere fx at være hos SIND. Og det har være det befriende ved denne gruppe”.
Sebastian: ”Jeg vil bare betone igen, at mangfoldigheden har været meningsfuld. Det har været et omsorgsfuldt rum. Alle har givet plads til den store forskel på behov. Og det er lykkedes på en måde, hvor jeg oplevede, at folk havde det rigtig godt sammen”.
Du kan læse mere om konceptet bag CKMS’s skrivegrupper, og hvordan du kommer med HER
Kort om brobygning
Brobygning mellem psykiatrien i regionalt regi og kommunale initiativer og selvstændige organisationer er en vigtig del af Center for Kunst og Mental Sundheds opgave. CKMS har de senere år lavet brobygningsprojekter med fx PTSD-foreningen, Fountain House, socialpsykiatrien i Herlev og et nyligt afsluttet projekt med Skolen for Recovery i Ballerup, som Fine Gråbøl faciliterede.
Fotos: Eliyah Mesayer (Fine) og privat (Sebastian)