Bogen Smerte-Hjerte kommer i denne uge i 4. oplag og er at finde i boghandlen fra fredag d. 6. februar.

Smerte-Hjerte udkom i marts 2023 hos Gyldendal og bogen, der er klassificeret som ‘Kontinuitetsnotat’ er en dialog mellem en overlæge og en patient i et psykiatrisk rum, hvor lægen skriver journalnotater og patienten skriver digte og undersøger spørgsmål om det kliniske og det poetiske sprog kan have noget til fælles, er det muligt at mødes på tværs af magt og ømhed.

Teksterne væver sig ind i hinanden og patient og behandler skriver til hinanden i et forsøg på at finde et nyt sprog for indre tilstande og åbne op for andre måder at anskue det at være rask og syg, at være patient og læge.

Forfatterne er Birgit Bundesen og Anna Rieder, der i dag er underviser og husforfatter hos CKMS. Bogen blev nomineret til Poesiens Pris i 2023

 

Skrevet om Smerte-Hjerte:

 

Det er en modig og dristig bog, der bestemt er værd at diskutere. Nogle vil uden tvivl være anfægtede, andre vil synes, at det er en bog, der flytter hegnspæle, når det handler om mødet mellem psykiatriens forformede journalsprog og poesiens opløsning af faste betydninger.

Peter Nielsen i Information

 

Smerte-Hjerte stiller spørgsmålstegn ved, hvordan medarbejdere kan tale med og om patienter, og den simple titel til trods, er det ikke en simpel bog. Smerte-Hjerte er både mystisk og provokerende, og jeg står tilbage med en undren over, hvor ufuldendt vi kan forstå os selv og andre.

Karen Schriver på lingoblog.dk