Tre millioner til vores arbejde
Center for Kunst og Mental Sundhed kan fortsætte med at skabe håb og fællesskab med kunsten i psykiatrien.
Social- og sundhedsordførerne har bevilliget 3 millioner kroner til at fortsætte vores arbejde med at udvikle, forske og skalere kunstneriske grupper med professionelle kunstnere som del af den psykiatriske behandling.
Regeringen og partierne bag den såkaldte SSA-reserve har fordelt i alt 188,3 millioner kroner til at styrke en række initiativer og indsatser inden for sundhed i perioden 2025-2028.
Der er afsat knap 63 millioner til fire områder inden for psykiatrien, nemlig ‘Håb i Psykiatrien’, ‘Indsats mod spiseforstyrrelse og selvskade’, ‘Depressionsforeningen’ samt Center for Kunst og Mental Sundhed, som altså fik tre millioner som medfinansiering til centret.