”Vi kan kalde det filmfitness. Du kommer en gang om ugen i et afmålt tidsrum. Du træner dit øje, og du træner din ’læsning’ og får det bedre,” sammenfatter filminstruktør Torben Simonsen.

Han har i foråret gennemført den første af en række videoworkshops for brugere af psykiatrien hos CKMS.  Nogle af brugerne har en nysgerrighed på filmmediet, og hvad video kan. For andre handler det mere om en proces, hvor man arbejder på at lære sig selv at kende. Der er plads til det hele.

”Dygtigheden er gemt fuldstændig væk. Workshopformatet åbner for en skabelse, hvor vi erfarer sammen undervejs, ikke gennem et intellektuelt mindset, men gennem det, vi oplever”.

Deltagerne arbejder med en almindelig mobiltelefon, og der er ingen krav om, at man har arbejdet med video før. Hver gang ligger rammen fast: Torben stiller en opgave, og deltagerne optager to minutter i et ubrudt forløb.

”Det er på en måde et urimeligt vilkår. Og når du laver et urimeligt vilkår, så fratager du individet muligheden for at tænke store tanker. I en kunstnerisk proces bliver vi altid belastet af vores store idé og vores ego. Men her er der ikke plads til præstationsangst. Det jeg kalder en ’urimelige opgave’ er med til at nedbryde forestillingen om det perfekte, og det er en direkte adgang til skabelse”.

Torben kommer med stor undervisningserfaring fra bl.a. filmskolen og som leder af dokumentarlinjen på Johan Borups Højskole. Som forberedelse til filmworkshop-forløbet har han selv deltaget i en skriveworkshop hos CKMS for at prøve metoden. Og han er undervejs blevet bevidst om forskellen mellem det skrevne ord og video.

”Hos os er deltagerne mere synlige, vi sidder her, og vi er deroppe på skærmen. I en tekst er der ikke den samme realisme som på et billede. Den proces kan være mere nænsom, fordi du kan flytte teksten væk fra dig selv. Men omvendt kan du i en videoworkshop med den tryghed, der hurtigt opstår, få meget med dig. Vi deler og deler og deler og får et kollegialt fællesskab, fordi vi ser hinandens fejl og skrøbeligheder. Kan vi komme forbi den udfordring, det kan være at betragte sig selv, så er det en stor landvinding, og det kan give noget andet end at arbejde med tekst”.

Alvor og latter

Egentlig er Torben ikke så meget for at fortælle om opgaverne, der bliver stillet i videogruppen. De skal helst afleveres og opleves på stedet. Når deltagerne har fået dagens emne, er der en afgrænset periode til at optage video, og så ser hele gruppen de enkelte produktioner og taler om dem.

”Vi tager det alvorligt. Give det en seriøs opmærksomhed. Der er ikke nogen dom, der er en beskrivelse af, hvad du ser: Jeg ser en mand, der bevæger sig ind i en rød baggrund, og der står han meget længe, så længe at jeg begynder at overveje, hvad han mon tænker…” siger Torben.

Der er en vigtig pointe i, at deltagerne hverken skal sammenligne eller kritisere eller bedømme. Det er en måde at ’se’ på, som skal opøves.

”Vi taler en del om påpasselighed, som kan være både et åg og en dejlig omsorg. Hvis vi bliver for påpasselige, mister vi grundideen, samtidig med at vi selvfølgelig skal tage vare på dem, der er med i gruppen. Jeg har oplevet, at vi opnår et meget ligefremt sprog og derigennem en stor åbenhed og en stor tryghed”.

Torben driver gruppen sammen med en sundhedsfaglig co-terapeut, der sørger for at ’have rummet’, kan støtte deltagerne, hvis der er behov, og i øvrigt deltager på lige fod.

”Sammen undersøger vi til bunds. Alle er indstillet på at se og finde det, der undrer os og den måde, det berører os på”.

Sammen med alvoren er der ofte smil og latter i grupperummet. Det har der i hvert fald været i Torbens videoworkshop.

”Man kan sige, at det er et slags succesparameter. Latteren må betyde, at vi på en kærlig måde kan give slip på os selv”.

Videoworkshop-forløbene fortsætter til efteråret efter samme model. Der er mulighed for at deltage, hvis man er bruger af psykiatrien og har mod på en omgang filmfitness hver uge.

”Der er ikke nogen, der skal blive dygtige filmfolk. Det er ikke formålet her. Men du lærer en masse ting. Det kan fx handle om at arbejde med perspektiv. Perspektiv handler om, hvor du stiller dig og kigger. Det bruger vi som redskab, når vi optager video, men det kan også give noget til vores hverdag: Hvor stiller jeg mig i tilværelsen, og hvordan oplever jeg den”.

Mere info og tilmelding til videoworkshops