I Odsherred i det nordvestligste Sjælland bliver CKMS’ koncept for skrivegrupper brugt til en ny målgruppe, nemlig unge med skolevægring.

Projektet er et samarbejde mellem Forfatterskolen for Unge i Odsherred og CKMS. Hver onsdag kl.16 mødes otte deltagere, som alle er mellem 11 og 15 år med forfatter Lærke Malmbak og co-terapeut Djonni Højholt.

”De unge har vanskeligt ved at håndtere en hverdag i en skolestruktur. Nogle kommer jævnligt i skolen, nogle sporadisk, andre bliver hjemmeskolet. Baggrunden for skolevægring er kompleks, det kan være diagnoser, miljø, sociale forhold og opvækst. Det kan også være et dårligt klassefællesskab. Så årsagerne til, at de unge sidder i rummet, er vidt forskellige,” forklarer Lærke.

” Vi er et tilbud til unge, som falder uden for det etablerede foreningsliv. Hvis man som ung vælger skole fra, så har man måske kun familien tilbage. Der er en overvægt i vores gruppe som ikke har tilknytning til andre fællesskaber fx inden for sport. Og her giver gruppen nye muligheder,” siger Djonni.

Lærke har undervist hos Forfatterskolen i tre år, hun har en baggrund som forfatter og skulptør og bor selv i Odsherred. Djonni er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med børn og unge i mange år, i dag er han ungeguide hos kommunen.

”Der er en respekt og en tone, som er rar og god i gruppen. Det betyder, at de fleste tør vippe ind i det fællesskab. Det er ikke alle, som er lige vilde med fx at læse tekster op, men når vi har nogle mindre forpligtende øvelser, så er alle villige til at lade deres stemme blive hørt,” siger han.

”Muligheden for at få et socialt fællesskab og få venner fylder meget for de unge, som er på et sprødt stadie i livet. Forleden mødtes jeg med andre undervisere hos CKMS, og så vidt jeg kan se, så fylder det sociale element mere på vores hold, end det gør i andre grupper,” siger Lærke.

 

Fra talentudvikling til samfundsopgave

Forfatterskolen for unge i Odsherred har siden 2008 undervist mere end 1000 unge i kreativ skrivning. I 2025 lancerede skolen et nyt forløb i samarbejde med CKMS rettet mod sensitive unge med skolevægring efter en stor trivselsundersøgelse i Vestsjælland havde vist, at unge i dette område har det dårligere end andre unge og et skolefravær på 13 procent.

”På Skriveskolen møder vi både de ressourcestærke unge, som kommer fra bogligt stærke hjem og andre unge, som holder på sig selv og har udfordringer i hverdagen. Vi har været nysgerrige på at rette Forfatterskolens fokus væk fra talentudvikling og over til at løse en samfundsopgave, der er meget tilstedeværende her i Odsherred,” siger Lærke.

Skrivegruppen er den tredje, som Forfatterskolen tilbyder til sensitive unge. Men er det ikke lidt selvmodsigende at tilbyde skrivning til unge, som netop har valgt skolen fra?

Djonni: ”Vi sidder jo ikke og sætter kommaer og retter fejl. Det er lystfyldt. Vi taler om tekstens indhold ud fra CKMS’s principper. Det er et trygt rum for dem at sidde i, hvor de kan dele nogle af de ting, de med stor sandsynlighed ikke har haft mod på at sige i en skoleklasse. Hvis man er en gammelklog sjæl i et barns krop, så er det måske nemmere at åbne op om en tekst, man ellers kunne have oplevet klassekammerater grine af”.

Lærke: ”Det er bare ikke særlig fedt nede i skolen at sige: Jeg skriver i min fritid. Men når du sidder med andre, som gør det, er det anderledes. At skrive findes jo inden i nogle som en passion på højde med en, der ser fodbold som det fedeste i hele verden. Men skrivning er sjældent et tilbud som findes i udkantskommuner, det at vi har det her i Odsherred er ret exceptionelt”.

Djonni: ”De første gange hører vi typisk: ’Må man så gerne skrive på denne her måde?’ Fordi de er vant til at få et formål lagt ned over deres skrivning i skolen. Hvis du ikke overholder de her regler, så er du ikke god nok. Her bliver teksterne vurderet ligeværdigt på en anden måde”.

Lærke: ”Der er noget ved selve skabelsesprocessen og den refleksion, som opstår – man bliver simpelthen bare glad af at bruge sin kreativitet. Mange unge mistrives, og der er jo meget, der tyder på, at det også skyldes en hang til at gribe mobilen og dykke ned i de sociale universer, som tilbydes her. De unge tager bare imod og holder op med at stille spørgsmål og skabe deres egne refleksioner. De bliver trætte i hovederne, de bliver dovne, de bliver mismodige – alt det modsatte af det, man bliver, når man skaber”.

 

Co-terapeuten og hans mave spiller en væsentlig rolle

Foreløbig har erfaringerne vist, at skrivegrupperne fungerer bedst, når der ikke er for stort et aldersspænd mellem deltagerne, og CKMS-modellen med en co-terapeut har vist sig afgørende for at få trivslen til at fungere i rummet med de unge.

Lærke: ”Djonni gør en kæmpestor forskel. Jeg har haft andre grupper uden co-terapeut, hvor ingen har sagt noget et helt år, men det sker ikke her. Især i starten er Djonni med til at etablere et trygt rum. Han er vores sociale dirigent”.

Djonni: ”Jeg kan fx også hente én ude på trappen og sørge for, at man kommer ordentlig ind i gruppen. Det ville Lærke ikke kunne samtidig med, at hun styrer gruppen. Jeg er heller ikke bange for at bringe mig selv i spil. Fx har jeg en mave der rumler …”

Lærke: ”… det har været en isbryder. Djonnis mave hedder Torben og har fået sit eget navneskilt. Efter cirka tre kvarter så rumler den. Det er så afvæbnende og passer godt til aldersgruppen, også i forhold til kropsforskrækkelse. Alle kan grine sammen af de kiksede voksne”.

For Lærke og Djonni handler det om at kunne udveksle erfaringer og være to voksne, som kan tackle situationer undervejs.

Djonni: ”Vi laver en ramme, og deltagerne går med på den, men de skal påmindes undervejs, for de små mikrohandlinger betyder noget. Der skal ikke meget til, før nogen føler sig overset, så det er en del af min opgave at sørge for, at alle får plads”.

Lærke: ”Nogen deltagere fylder mere end andre, men der er jo noget meget demokratisk ved skriveøvelserne, fordi man læser højt på skift. Den demokratiske fordeling af pladsen betyder meget, især for dem, der ikke selv tager pladsen”.

 

Sådan bliver du et menneske, som indgår i et fællesskab

På spørgsmålet om, hvornår gruppen er en succes, bliver der helt stille, mens forfatter og co-terapeut tænker sig om. At de unge kommer tilbage eller kommer mere i skolen har aldrig været et krav eller et succeskriterie. Jo, det er sket for et par elever, at de er gået fra hjemmeskoling til folkeskolen eller en efterskole. Men hos Lærke og Djonni er det noget andet, som fylder.

Lærke: ”Jeg havde en oplevelse med en øvelse sidste onsdag, hvor én slet ikke skrev. Og så lavede vi en ny øvelse, hvor vedkommende skrev helt vildt og fortæller, at den øvelse satte gang i så mange tanker. Det er dejligt, når man kan høre dem grine og snakke hele vejen ned ad trappen. Men det her med at tænke over noget og sætte refleksioner i gang, synes jeg er så vigtigt. At de begynder at lægge mærke til verden og blive udadrettede i deres adfærd”.

Djonni: ”Vi er en succes, når der er resonans, både i stort og småt. Når man oplever, at der for den enkelte går hul på noget. Der er mange små succeser, fx bare det at læse en tekst op”.

Lærke: ”Sidste hold havde jeg en, som ikke læste op overhovedet. Men så allersidste gang, læste hun sin tekst højt. Og jeg var bare lykkelig i flere dage … Vi er jo på et tidligt tidspunkt i deres formative udvikling, hvor vi er med til at lære dem ting. Der er deltagere på vores hold, der i deres daglige gang i klasserne er outsiderne. Mobning er et voldsomt ord …”

Djonni: ” … men ja, der er nogen, som falder udenfor. Og her bliver de set og grebet og oplever, at alle holder af hinanden”.

Lærke og Djonni får også respons fra forældre. De fortæller om tilbagemeldinger som: ’I dag fik jeg et barn hjem, der var glad på en måde, jeg ikke har set i flere år’ og ’Det der bliver sat ord på i teksterne, har jeg aldrig hørt om før’ og ’Det vedkommende kan, har vi aldrig før set herhjemme’.

”Der sker små sociale revolutioner og store identitetsmæssige revolutioner,” siger Lærke. ”På den måde er der nogle helt basale, hvordan du bliver et menneske-elementer i gruppen: Sådan bliver du et menneske, som indgår i et fællesskab”.

 

 

Du kan også lytte til podcasten ‘Mellem Linjerne’ HER  I podcasten, som er produceret af Lisbet Obel, kan du møde Lærke Malmbak, stifter Birgit Bundesen fra CKMS, forsker Stine Heger og Anne-Marie Donslund, leder af Forfatterskolen for unge.